Hvordan lærer vi:


I har sikkert hørt om lærerplaner og hvor vigtigt det er, at børn lærer så meget som muligt. Der er 6 grundlæggende læreplanstemaer. Hvert tema beskriver hvilke færdigheder barnet helst skal have med sig - Kort fortalt skal de lære:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Natur og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier

Vi gør sådan her:

Personlig udvikling:

  • Vi øver os i at lege med hinanden. 
  • Vi lærer at være selvhjulpene. 
  • Vi får lov at lege og bruge og udvikle vores fantasi. 
  • Vi får ros og anerkendelse for den person vi er. 
  • Vi øver os i at overskride grænser.

Sociale kompetancer:

  •  Vi lærer at vente på tur. 
  • Vi øver os i at være gode kammerater.
  • Vi danser sammen og hygger os over måltider. 
  • Vi synger og læser historier.
  • Vi besøger og leger med andre børn på vores alder. 
  • Vi lærer at se hvordan vi har det og sætter ord på vores følelser.

Sprog:

  • Vi sætter ord på verden, det vi ser og oplever. 
  • Vi synger og øver rim og remser.
  • Vi læser i bøger og får læst højt.
  • Vi fjoller med sproget, siger sjove lyde, griner og laver sjove ansigter.
  • Vi har en masse sprogposer og -kasser, som vi undersøger og snakker om indholdet.
  • Når børnene leger understøtter jeg deres sprog, ved at sætte ord på det de laver. 

Krop og bevægelse:

  • Vi leger udenfor og går på opdagelse i skoven. 
  • Vi laver forhindringsbaner inde og ude. 
  • Vi danser, tumler og laver gymnastik. 
  • Vi kører på motorcykler, rutsjer og gynger i haven. 
  • Vi øver os i at tegne, lægge puslespil, bygger med klodser og stabler tårne, som vi kan vælte. 
  • Vi går selv (hvis vi kan) og øver os i selv at tage tøj på. 

Naturen og naturfænomener:

  • Vi leger udenfor og går tur i skoven. 
  • Vi cykler ture med vores ladcykel, som tillader at vi også kan komme lidt længere væk. 
  • Vi besøger legepladser og oplever årstiderne. 
  • Vi følger med i arbejdet på markerne. 
  • Vi ser og undersøger små dyr og insekter vi møder på vores vej. 
  • Vi kigger på blomster og lærer at passe på naturen.

Kulturelle udtryksformer og værdier

  • Vi øver os i at tegne og male. 
  • Vi trækker perler på snor og maler med pensel. 
  • Vi samler ting i naturen f.eks. kastanjer, pinde og blade. 
  • Vi leger med trylledej og kartoffelmel. 
  • Vi fejrer fødselsdage med sange, lys og flag. 
  • Vi julehygger i december, snakker om nisser og julemænd. 
  • Nogle gange holder vi en fest, bare fordi vi har lyst!